|
Vi er et
katteri, befindende i Herning, der arbejder
seriøst med opdræt af
racerene Norske Skovkatte.
Vi startede vores opdræt i 2004 og har i øjeblikket
2 skovbasser. Du kan læse mere om dem
i deres profiler, fundet i menuen i toppen. Målet er at have et lille opdræt
med enkelte kuld om året, dels for at skåne vores
katte og dels for at sikre en god livskvalitet for
dem. Dertil har de også adgang til en løbegård med huler og platforme så de
kan få en masse frisk luft og plads til at løbe og
lege på. Men som hovedregel er kattene indenfor med
os andre og får adgang til løbegården når netop de
lyster.
I vores avl stræber vi efter:
-
Sunde og
raske katte
-
Perfekt
temperament
-
Godt
racetypisk udseende
I den
ovenstående rækkefølge. Vi forventer at vores
killinger vil komme til at bo i stuer hos folk rundt
om i landet og det er derfor vigtigere at vores
katte er gode selskabs katte end at have et perfekt
udseende, men være asociale dyr.

Denne politik holder vi gennem stueopdræt, med
masser af kærlighed og konstant kontakt med vores
katte og killinger. Dette gøres for at træne dem til
så godt et temperament som muligt, så de kan passe
ind i alle familiers hverdag. Derfor er vores katte
gennemgående utroligt kælne og kontakt søgende.
Herved ikke sagt at vi er ligeglade med udseendet!
Skovkattens udseende er bedårende smuk og vi ønsker
for alt i verdenen at beholde denne races unikke
skønhed i vores avl,
også med henblik på udstilling.
Denne form for opdræt, hvor velvære for kattene er i
prioritet, stiller store krav til os mennesker som
dem kattene stoler blindt på. Det er derfor vigtigt
for os at vores killinger alle får et godt hjem, som
det vi træner dem til at være i. Derfor er det
vigtigt for os at lære eventuelle købere at kende,
sådan at vi kan sove trygt med den viden at de får
et godt liv.
Endvidere vil vi, såfremt køber også ønsker det, at
vedligeholde kontakten, sådan at vi løbende kan
følge vores små øjensten i deres voksne liv og komme
med råd og vejledning der kunne komme kattene til
gode.
|